Horesta

 

Ferie

Pakkerejser

Hvis en virksomhed sælger pakkerejser, er der særlige regler, der skal overholdes.

En pakkerejse skal bestå af mindst to af følgende ydelser for at anses som en pakkerejse i lovens forstand:

  1. Transport
  2. Overnatning
  3. Anden turistmæssig ydelse – det kan være golf, teater, udflugter mv.

Den samlede ydelse skal desuden have en varighed på over 24 timer eller omfatte overnatning.
Ovenstående gælder uanset om rejsen bliver pakket af et hotel, turismevirksomhed eller andre.

Rejsegarantifonden
Alle udbydere af pakkerejser skal registreres i Rejsegarantifonden.

Udbydere af pakkerejser, skal som udgangspunkt stille garanti overfor Rejsegarantifonden, hvis den årlige pakkerejseomsætning overstiger kr. 250.000,-. Hvis omsætningen af pakkerejser er under kr. 250.000,- årligt, skal der ikke stilles garanti.

HORESTA har haft drøftelser med Rejsegarantifonden om mulig dispensation fra kravet om hotellers mv. garantistillelse i forbindelse med salg af pakkerejser, hvis omsætningen er over kr. 250.000,-. Resultatet af disse drøftelser er:

  • Hoteller mv., der ikke modtager forudbetalinger (heller ikke et depositum) for pakkerejsearrangementer, skal ikke stille garanti eller betale administrationsbidrag til Rejsegarantifonden, uanset om omsætningen af sådanne arrangementer er over eller under kr. 250.000,-. Hotellet mv. skal én gang årligt til fonden sende erklæring om, at hotellet ikke modtager forudbetaling for pakkerejsearrangementer.
  • Hoteller mv., der modtager hel eller delvis forudbetaling for pakkerejsearrangementer, skal stille garanti og betale administrationsbidrag til Rejsegarantifonden, hvis den årlige pakkerejseomsætning overstiger kr. 250.000,-. I givet fald stilles sædvanlig garanti i henhold til loven startende med kr. 300.000. Garantien stiger, hvis pakkerejseomsætningen overstiger 5 mio. kr. årligt.

Anmeldelsesblanket
Anmeldelsesblanketter til registrering af hoteller, der udbyder pakkerejser og årlige erklæringer om, at der ikke kræves forudbetaling, kan rekvireres i Rejsegarantifonden, Røjelskær 11, 3. sal, 2840 Holte, tlf. 45 87 83 33.

Læs evt. mere på www.pakkerejseankenaevnet.dk og følg guiden 'Hvad kan du klage over'

eller gå direkte til klageformular på forbrug.dk: Klageformular

 

For yderligere information kontakt:

Kaare Friis Petersen

Erhvervsjuridisk chef,
Erhvervsjura
Tlf.: +45 35 24 80 80k.petersen@horesta.dk

medarbejder_HORESTA
login  



Få et login/password >Har du glemt dit password? >

Nyhedsbrev

Tilmeld dig HORESTAs nyhedsbrev og hold dig opdateret på branchenyt, lovgivning, arbejdsret, fødevarer og miljø
Tilmeld nyhedsbrev >